Anmeldelse: Montecappone Tabano Bianco 2016

Vores vurdering
92%

montecappone-tabano-bianco-marche-igt-2016De flinke fyre fra Andrup Vin har sendt en blandet kasse med udvalgte vine her til sommerferien. Vi starter benhårdt med en interessant italiener – nærmere bestemt fra den lidt oversete region Marche, i det vestlige italien, ud mod Adriaterhavet.

Lavet primært på håndhøstet Verdicchio, iblandet lidt Sauvignon Blanc og lidt Muscat – og det fungerer temmelig godt, må vi sige. En flot og let kulør i glasset, og masser af god duft i næsen – her er både lidt noter af citrus og stenfrugt. Efter lidt tid i glasset kommer der mere power på smagen: her er ikke overgjort fadsmag eller andet pjat, men derimod masser af flot balance mellem syre og frugtsødme, bl.a. med klare elementer af eksotiske frugter som eksempelvis ananas og melon.

Det er ikke revolutionerende benchmark-vin dét her, men det smager ganske forrygende og gør sig mesterligt som en absolut anbefalelsesværdig sommervin på terrassen eller i haven!

92 point!

Anmeldt til 119 kr ved køb af 6 fl. hos Andrup Vin