Anmeldelse: Saint Roch Roubials 2015

Vores vurdering:
91%

Andrup Vin har været så flinke, at sende en kasse blandede vin. Vi har tidligere anmeldt både den australske vildbasse, saint roch roubials 2015Kellermeister Wild Witch Shiraz 2013 og den elegante italiener, Montecappone Tabano Bianco 2016, som begge fik flotte ord med på vejen fra hele smagepanelet!

Turen er nu kommet til en franskmand – og vi skal helt ned til det sydvestligste Frankrig, i området Roussillon, som grænser helt op til foden af Pyrenæerne og Catalonien. Hér er der varmt – men de kan finde ud af at lave vin.

Saint Roch Roubials 2015 kaldes bl.a. for “mini-Amarone” og “en sydfransk supertoscaner”… tja, vi er i virkeligheden lidt småtrætte af disse sammenligninger (omend det måske i Amarone-sammenligningens tilfælde er fair nok, for druerne tørres før presning, á la teknikken bag de berømte Veneto-vine), for i dette tilfælde, kan vinen snildt stå på egne ben; her er tale om en elegant og crowd-pleasende lækkerbidsken af en rødvin – otil en virkelig attraktiv pris!

En flot treenighed af hhv. Grenache, Carignan og Mourvedre giver en silkeblød, moden og frugtig vin, som kalder på en tår til. De 15% alkohol og fadlagringen på 18 måneder er flot integreret i smagen, som aldrig kammer over i vulgær overgjorthed.

Det er “job well done”, dét her – og prisen på 99,95 kr v/ 6 fl. er spot-on. Fyld roligt kælderen op!

Se Saint Roch Roubials 2015 hos Andrup Vin